Herunder finder du praktisk information om fanområder, åbningstider, transport og meget mere.
Før bolden ruller på Brøndby Stadion, summer området af liv, stemning og fællesskab. Her mødes fans i alle aldre for at varme op til kampen – med sange, aktiviteter og nærvær.
Uanset om du søger den intense atmosfære på Sydsiden, et trygt og sjovt miljø for hele familien, eller bare vil opleve stemningen i Fanzonen, har vi et fanområde, der passer til dig.
Læs detaljer om programmet herunder:
Fanzonen – Optakten starter sammen
Fodbold i Brøndby handler om fællesskab. Om at mødes før kampen, mærke stemningen bygge sig op og være en del af noget større.
Program:
Kl. 15.00 Fanzonen åbner, hvor vi samler fans i alle aldre til optakt før opgøret mod Viborg. Her kan du varme op til kampen med god musik, kolde drikkevarer og masser af street food.
Kl. 15.00 – 16.50 Livemusik sørger for, at stemningen er i top.
Kl. 16.50 GetIn! FodboldQuiz – hvor der som altid er fede præmier på højkant.
Samtidig starter GetIn!-sæsonen for mesterskabsspillet, hvor du til de kommende fem hjemmekampe kan samle point og dyste om endnu større præmier.
Kl. 18.00 Kampstart – Brøndby IF vs. Viborg FF.
Kl. 20.00 – 21.00 Fanzonen holder åbent efter kampen.
Kl. 21.00 Fanzonen lukker.
Foodtrucks:
Der vil være rig mulighed for at få stillet sulten før kampen!
Flæskestegssandwich med “knas”: Vores legendariske version med mør steg, rødkål og svær så sprøde, at de kan høres på banen!
Kyllingeburger: Sving forbi trucken og nap en saftig kyllingebid med på farten.
Kebab: Der er altid et sølvsvær til de sultne i fanzonen.
Burgere: Ingen hygge med dine venner uden burger!
Varme Pandekager: Med sukker, Nutella eller syltetøj – den ultimative stadion-snack
Så tag vennerne under armen, kom tidligt på stadion og vær med til at starte søndagens kamp sammen i Fanzonen.
Ebbe Skovdahl Fan Lounge – Den klassiske optakt
Ebbe Skovdahl Fan Lounge er stedet, hvor vi starter kampdagen. Her samles vi før kampen for at spise, få en kold drik og mærke stemningen bygge sig op omkring stadion.
Kl. 15.00 Ebbe Skovdahl Fan Lounge åbner og byder velkommen til optakten før kampen mod Viborg. Her kan du mødes med venner og medfans og nyde mad fra grillen.
Kl. 15.00 – 17.00 Livemusik sørger for den gode stemning, mens stadion langsomt fyldes op og forventningen til kampstart stiger.
Kl. 18.00 Kampstart – Brøndby IF vs. Viborg FF.
Så kom forbi Ebbe Skovdahl Fan Lounge før kampen, mærk fællesskabet og start kampdagen sammen!
Foråret har meldt sin ankomst og vi glæder os til at se jer i Familie Fanzonen inden kampen Brøndby IF – Viborg FF.
Vi åbner kl. 15:00 sørger for hygge, konkurrence inde i loungen, DJ og en masse aktiviteter.
Sjove spil og aktiviteter
Oppustelig fodboldbane – tag kampen op mod din kammerat
Præcisionsskydning – Se om du scorer højst og vind en fodbold!
Cornhole, stigegolf og – udfordr mor og far!
Hoppeborg – en favorit i fanzonen
GetIn!
Deltag i vores GetIn! quiz en time før kampstart, med mulighed for at vinde flotte præmier fra Corsair. Læs mere her og vær klar foran scenen!
Krea
“Kampklar”-området i pergolaen
Lav perlearmbånd
Få lagt neglelak eller ansigtsmaling
Tegn flotte Brøndby-tegninger
Spil og leg i loungen
Bordtennis
Bordfodbold
SubSoccer
EA FC25
PinPoint
Computerspil
Program:
Kl. 15:00 – Åbner Fanzonen
Kl. 17:00 – GetIn-quizz inde i Familie Loungen, med mulighed for at vinde flotte præmier fra Corsair!
Kl. 17:30 – Familie Fanzonen udenfor lukker ned
Kl. 18:00 – Kampstart Brøndby IF – Viborg FF
Kl. 18:45 – Pause – Familie Loungen er forsat åben
Kl. 19:45 – Slutfløjt – Familie Loungen lukker
Foodtrucks området:
Saftige Burgere: Grillet og serveret i en blød bolle – præcis som de skal være.
Sprøde Schnitzler: En solid favorit, når sulten for alvor melder sig.
Klassisk Flæskesteg: Saftigt kød serveret med masser af kærlighed.
Lune Churros: Den ideelle søde pause – knasende sprøde og vendt i sukker.
Fanzone Nord er i øjeblikket lukket, da vi er i gang med at ombygge området til en ny og større Fanzone bag Nordtribunen.
Fanzonen samler fans før kamp med foodtrucks, quizzer og liveoptakt. Der er tre områder med terrasse, siddepladser og scene, plads til 2.000 gæster og drikkerabat for sæsonkortholdere. Adgang for billetindehavere til indgang C, D og F.
Du finder Fanzonen bag Sydsiden.
Fanzonen er Nordens største og et naturligt samlingspunkt for tusindvis af Brøndby-fans før kamp. Her finder du alt fra mad og drikke til musik, quizzer og liveoptakter, der giver den perfekte optakt til en dag på stadion.
Området er opdelt i flere zoner, så der er plads til forskellige typer af fællesskab. Ved scenen kan du opleve interviews og optakter sammen med andre fans, mens terrasseområdet indbyder til at samles omkring borde med en øl eller en sodavand. Der er også overdækkede sektioner med siddepladser, hvor du kan slå dig ned i mere rolige rammer.
Fanzonen har plads til ca. 2.000 stående gæster og 160 siddende under tag. Om sommeren er terrassen et oplagt sted at nyde solen, og i de koldere måneder skaber overdækning, varmelamper og tæpper hyggelige rammer.
Adgang til Fanzonen har alle med billet til indgang C, D eller F – det vil sige fans på Sydsiden, GSV og den sydlige del af Vesttribunen. Har du billet til Østtribunen, kan du desuden gå direkte fra Fanzonen og over på Østtribunen uden at forlade stadionområdet.
Ebbe Skovdahl Fan Lounge byder på historik og klassisk sportspub-stemning med 140 indendørs- og næsten 200 overdækkede udendørs pladser. Her serveres kolde øl og grillmad som pølser og flæskestegssandwich.
Loungen ligger bag Østtribunen og er åben for alle fans før kamp – uanset billettype.
Ebbe Skovdahl Fan Lounge er mødestedet for Brøndby-fans, der ønsker en ægte kampdagsoplevelse i rolige og hyggelige rammer. Indendørs finder du en klassisk sportspub med borde og siddepladser, hvor stemningen ofte er afslappet og præget af gode samtaler om fodbold og minder fra klubbens store øjeblikke. Udendørs breder loungen sig over et stort overdækket område med bænke, perfekt til at samles og nyde fællesskabet før kampstart.
Loungen ligger uden for det billetterede stadionområde, hvilket betyder, at alle fans har adgang før kampen – uanset billettype. Når kampen fløjtes i gang, bliver indendørsområdet en del af stadion, og herfra kan tilskuere på Østtribunen fortsat benytte faciliteterne under opgøret.
Med plads til 140 gæster indendørs og næsten 200 udendørs er der rig mulighed for at varme op til kampen i et fællesskab, hvor traditioner og klubfølelse fylder lige så meget som forventningerne til dagens kamp. I baren serveres kolde øl, og udenfor sørger grillen for klassiske stadionfavoritter som pølser og flæskestegssandwich. Ofte er der også mulighed for at tilkøbe dagens ret og spise indendørs.
Familiezonen er samlingsstedet for børnefamilier fyldt med leg og aktiviteter. Her kan de yngste fans boltre sig i hoppeborg, boldspil og konkurrencer, mens forældrene nyder stemningen.
Området ligger foran Familie Loungen bag stadions nordøstlige hjørne og er åbent for alle fans før kamp – uanset billettype.
Familiezonen er Brøndby IF’s store samlingspunkt for børn og familier på kampdage. Området består af Familie Loungen, der ligger indendørs, og et stort udendørs aktivitetsområde lige foran loungen. Tilsammen skaber de rammerne for en helhedsoplevelse, hvor både leg, spil og hygge er i centrum.
Før kampstart er Familiezonen åben for alle, uanset billettype. Her står et sødt og opmærksomt personale klar både indendørs og udendørs til at hjælpe og holde øje med børnene. Personalet er også til stede i Familie Loungen under hele kampen, så børn trygt kan lege i pausen eller under 2. halvleg, mens forældrene ser kampen på tribunen.
For tilskuere med billet til Østtribunen er der desuden mulighed for at bruge Familie Loungen som indgang til stadion – et alternativ til de normale indgange – hvilket giver adgang til at benytte faciliteterne både i pausen og under 2. halvleg.
Indendørs kan du dykke ned i e-sport med PlayStation og gaming-PC’er, eller besøge aktivitetssalen med boldbane, krea-område, lykkehjul, bordtennis og bordfodbold. Har du brug for en pause, kan du tage en tur forbi caféen, hvor der serveres drikkevarer, kaffe, te og snacks.
Udendørs venter et stort aktivitetsområde med hoppeborge, fodbold og teqball. I tilknytning hertil finder du også et hyggeligt område med bænke, foodtrucks og madboder, hvor forældre kan sidde og nyde en pause – samtidig med at de har overblik over børnene, der leger.
Fanzone Nord er i øjeblikket lukket, da vi er i gang med at ombygge området til en ny og større Fanzone bag Nordtribunen.
Brøndby Kommune renoverer Søndre Ringvej og der vil derfor være vejarbejde i krydset mellem Sydgårdsvej og 03.
Arbejdstiden vil være i dagtimerne, men afspærringen vil være på plads hele døgnet.
Man kan derfor forvente forlænget rejsetid, hvis man benytter denne rute.
Det er nemt at komme til Brøndby Stadion med offentlig transport. Fra København kører både S-tog og busser mod Brøndbyøster, Glostrup og Brøndby Strand, hvorfra der er kort gåafstand eller direkte busforbindelser til stadion.
Vi anbefaler generelt, at du benytter offentlig transport eller cykler til og fra stadion på kampdage, hvis det er muligt. Planlæg din rejse via Rejseplanen.dk eller DOT’s apps, hvor du også kan købe billetter direkte.
Der kører shuttlebusser fra både Brøndby Strand Station og Glostrup Station på kampdage. De første busser afgår cirka tre timer før kampstart, og herefter justeres afgangstidspunkterne løbende efter passagermængden.
Efter kampen indsættes der ofte ekstra busser mod Glostrup og Brøndbyøster Station for at lette hjemtransporten.
Brøndby Kommune renoverer Søndre Ringvej og der vil derfor være vejarbejde i krydset mellem Sydgårdsvej og 03.
Arbejdstiden vil være i dagtimerne, men afspærringen vil være på plads hele døgnet.
Man kan derfor forvente forlænget rejsetid, hvis man benytter denne rute.
Det er nemt og praktisk at tage cyklen til kamp på Brøndby Stadion. Rundt om stadion findes der flere cykelstier, som gør det let at komme frem fra både Brøndbyøster, Glostrup og Brøndby Strand.
Vi anbefaler ofte at bruge cyklen til og fra togstationerne – det er hurtigt, fleksibelt og gør det lettere at undgå trængsel i busser og på vejene omkring stadion.
De fleste cykelstativer finder du ved Brøndby Hallen og ved Brøndby Supports klubhus Hytten, hvor der er god plads til parkering. Kom gerne i god tid, da der på kampdage kan være pres på de mest populære pladser.
Cirka cykeltider til Brøndby Stadion:
Fra Brøndbyøster Station: ca. 10 min.
Fra Glostrup Station: ca. 15 min.
Fra Brøndby Strand Station: ca. 20 min.
Fra København centrum: ca. 35–40 min.
Brøndby Kommune renoverer Søndre Ringvej og der vil derfor være vejarbejde i krydset mellem Sydgårdsvej og 03.
Arbejdstiden vil være i dagtimerne, men afspærringen vil være på plads hele døgnet.
Man kan derfor forvente forlænget rejsetid, hvis man benytter denne rute.
Brøndby Stadion råder over mere end 2.500 gratis parkeringspladser, hvilket gør det til et af landets bedst dækkede stadions. Der er for nylig anlagt nye områder øst for Sydgårdsvej samt i krydset ud for Midlergårdsvej, hvor vejen leder ind til et stort p-område. Begge ligger lidt over 1 km fra stadion, og gåturen sparer ofte tid i forhold til at sidde fast i køerne tættere på.
Med de stigende tilskuertal er der meget pres på vejene omkring stadion, især før kampstart og ved afvikling efter kampen. Vi anbefaler derfor, at du parkerer 10–15 minutters gang fra stadion – det er ofte den hurtigste løsning.
Vær opmærksom på:
Parkeringspladserne P1 og P2 er kun for gæster med gyldigt parkeringskort.
Standsning og parkering på Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard, inkl. midterrabatten, er ikke tilladt.
Siden 1. maj 2022 har det været ulovligt at parkere i skillerabatter inden for bygrænserne. Overtrædelse medfører p-bøde.
Loven er landsdækkende og gælder i alle kommuner, men det er op til den enkelte kommune at håndhæve reglerne. I Brøndby Kommune er loven gældende, og vi har i foråret 2022 modtaget flere henvendelser fra fans, der har fået p-bøder som følge heraf.
Brøndby IF har ingen indflydelse på lovgivningen, men vi opfordrer alle fans til at være opmærksomme på reglerne og dele informationen med hinanden. Bemærk især, at det nu er ulovligt at parkere i skillerabatten langs Sydgårdsvej.
I garderoben kan du indlevere tasker, hjelme, paraplyer og overtøj til opbevaring under Brøndby IF’s hjemmekampe. Der er desuden mulighed for at oplade batterier, til eksempelvis elcykler.
Indlevering i garderoben koster 20 kr. pr. genstand.
Du finder garderoben ved indgangen til Fanzonen bag Sydsiden
Vær opmærksom på, at stor bagage må ikke medbringes ind på stadion!
Mindre rygsække, tasker m.m. må gerne medbringes, så længe de overholder nedenstående mål.
Alle effekter der overstiger disse mål, skal indleveres i garderoben.
Garderoben kan tilgås fra begge sider af Fanzonen, og det her du kan henvende dig, hvis du spørgsmål i forbindelse med dit ophold på Brøndby stadion. Fra siden der vender mod Fanzonen, er der desuden mulighed for at låne spil som kan anvendes i Fanzonen. Dette er gratis, mod udlevering af ID kort.
Garderoben er lukket under kampen, og åbner op igen 5 minutter før kampen er afsluttet. Vær opmærksom på, at udlevering af effekter fra den inderste side af Fanzonen, først kan ske fra portene til stadion er lukket.
Genstande som våben, fyrværkeri og eksplosivstoffer kan ikke opbevares. Brøndby IF forbeholder sig retten til at undersøge det indleverede materiale og afvise eventuelt uønskede effekter.
Brøndby IF vil ikke kunne holdes erstatningsansvarlige for usædvanligt indhold i tasker, herunder indhold med en usædvanlig høj værdi. Brøndby IF kan derudover ikke holdes ansvarlige for løse genstande i indleveret overtøj. Opbevaring af sådanne løse genstande kræver selvstændigt garderobemærke. Det understreges, at Brøndby IF ikke kan holdes ansvarlige for mistede genstande, der ikke kan dokumenteres med et gyldigt garderobemærke, eller hvor Brøndby IF ikke har udvist uagtsom adfærd i forbindelse med genstandens bortkomst. Endelig kan Brøndby IF ikke holdes erstatningsansvarlige for bortkomne genstande med en værdi overstigende 500 kr.
Brøndby Shoppen er klubbens officielle butik og stedet, hvor du finder alt i merchandise til kampdagen – fra spillertrøjer og de nyeste fankollektioner til kasketter, halstørklæder og souvenirs. Shoppen åbner altid 3 timer før kampstart, så du kan nå forbi og gøre dig klar til kampen.
Besøg også Brøndby Shoppens hjemmeside for at se hele sortimentet og handle online.
Brøndby Shoppen
Den officielle butik med hele sortimentet. Ligger ved indgang C på Sydsiden og åbner altid 3 timer før kampstart.
Ny kampdagsbutik
Åben på kampdage på den østlige side af stadion. Har et begrænset sortiment, men de mest populære produkter kan naturligvis findes hér.
Salgsbod i Fanzonen
Et mindre udvalg af de mest populære varer – placeret centralt i Fanzonen.
Pop-up-salgsvogn i Familiezonen
Merchandise til både børn og voksne – placeret i tilknytning til Familiezonen.